Ammershøjvej 2, 4070 Kirke-Hyllinge, Tlf.: 42 96 38 42
Kostpolitik

Kostpolitik

Morgenmad

Der tilbydes altid havregryn, cornflakes, rosiner, nødder, frugt, rørsukker og mælk (mini)

Frokost

Der tilbydes mørkt rugbrød, med smør med forskellige former for pålæg. Eksempelvis: kyllingepølse, lammepølse, leverpostej, torskerogn, ost, æble, makrel, ørred, laks, hårdkogte æg.

Vi tilstræber at servere mælk hver dag. Dertil tilbydes minimælk.

Der tilbydes altid en form for grønt.

Frugt

Der tilbydes rugbrød, skorper, knækbrød, riskiks, m.m. + årstidernes frugt.

Lejlighedsvis bages en kage eller boller.

Dertil tilbydes vand.

Råvare-valg

Der indkøbes så vidt det er muligt, økologiske råvarer.

Der suppleres evt. med frugt og grønt fra forældres/bedsteforældres haver eller egen avl i børnehuset (foreløbig krydderurter).

Produktion

Rugbrød til frokost indkøbes færdigt.

Alle pålæg indkøbes færdige – dog indkøbes leverpostejen færdighakket og blandet i frossen tilstand og bages 1 x pr. uge.

Der varieres med frugt og grønt over året.

Grønsager serveres rå, evt. letkogte.

Servering

Maden serveres varieret og indbydende med grøntsagspynt.

Mayonnaise anvendes i begrænset omfang ofte erstattet af kvark og friskost.

Maden serveres altid i mindre kander eller fade for at lade børnene øve sig på selv at kunne.

Maden serveres ofte med kniv og gaffel i børnestørrelse, for at træne børnenes finmotorik.

Frugt og grønt serveres fortrinsvis med skræl (æbler med skræl i både, agurker med skræl i stænger etc.) og brød med skorpe i ikke for små stykker for at træne mundmotorikken.

Børnene inddrages i borddækning og afrydning så vidt det er muligt.

Der serveres på rengjorte borde - til tider med dug, for at sikre hygiejnen.

Børnene opfordres til at hjælpe hinanden ved at sende fadene rundt.

Vi øver os på kun at røre ved det, vi vil tage på fadene af hygiejniske årsager.

Man må hellere tage lidt ad gangen og så få flere gange.

Det er OK at sige ”nej tak”, når man bare har smagt på tingene.

Fødselsdage:

Forældrebestyrelsen i Ammershøj har lavet en folder:

Gode råd ved afholdelse af fødselsdage, pjecen kan læses under linket "Praktisk vejledning", i menuen til venstre.

 

Sidst opdateret 28. oktober 2013